Formandens beretning 2020
Kære Alle
Så gik der endnu et år, og vi skal se tilbage på det mærkeligste år på Strålen jeg har været med til, og jeg har trods alt været med i 13 år
Det har været et år med mange udfordringer, som vi aldrig har prøvet før. Covid-19 tog over og lukkede landet ned og også Strålen.
Foråret blev meget anderledes end forventet, vores planlagte aktiviteter og stævner måtte aflyses. Vi var dog aktive sammen hver for sig.
Så kom sommeren og der var stor glæde da vi kunne afholde ridelejre, glade børn, aktiviteter og sammenhold.
Efteråret gik og vi håbede til det sidste at vi endnu engang ikke skulle lukkes ned.
Men vi måtte gå på juleferie 14 dage tidligere end ventet, da covid-19 igen havde fået overtaget.
Vi har kæmpet os igennem et år med udfordringer, holdt sammen og vi har haft den bedste opbakning fra vores skønne elever og deres fantastiske forældre. Uden Jer var vi ikke kommet igennem denne svære tid på samme måde.
2021 startede ikke helt som vi havde ønsket, men nu ser vi fremad og håber vi får et mere normalt år.
Tak til alle, tak for Jer
Formand
Gitte Rasmussen